Vi skal videre op til det hul vi kunne se udefra. Det er i passende flyveafstand for flagermus når de skal udenfor og jage, ca 5 - 600 m. Gangene er bredere her og der er knap så meget guano fordi de lokale her i årevis har hentet gødning til deres marker. Et par steder klatrer vi ned ad stiger som er blevet brugt i den forbindelse.

Fra hullet går der en tovbane som man har brugt til at fragte gødningen ned med. Men den er lukket nu, af sikkerhedshensyn! De rummelige huler og gange har også en gang fungeret som tilholdssted for bortløbne slaver.

Ved den store åbning, ca 70 m over over plateauet nedenfor mogotten, holder vi pause, drikker vand og snakker om Cuba i dag, og om hvor det mon er på vej hen. Da vi kravler op ad hulen efter at være gået samme vej tilbage mærker vi straks, at det i mellemtiden er blevet hedt udenfor. I det flade område nedenfor mogotten ligger en slange og sover i stammen på en væltet mahogny. Staklen synes ikke om at blive trukket frem og forsøger at undslippe. Ikke så underligt, for skønt den er totalt ufarlig så er landmændene slemme til at hugge hovedet af den, når de træffer på den.

Længere henne finder vi modne guayaba og vore venner klatrer til tops i træet for at plukke. Jeg har lyst til at vende om og opleve hulen med flagermusene bare lige én gang til.