Samsø æblekage

Ingredienser:
Tørt rugbrød
2 spsk melis
evt. en lille klat smør
Æblemos af 4 - 5 madæbler, smagt til med sukker
Piskefløde

Det er vigtigt at rugbrødet er tørt - er det for friskt bliver resultatet en klæg rugbrødsgrød som ikke kan bruges til æblekage.

Rugbrøddet rives fint , blandes med melis og ristes på pande til det dufter dejligt.
(Brug eventuelt en lillebitte smule smør som smeltes på panden inden rugbrødsblandingen kommes i).
Rør hele tiden rundt i blandingen, mens sukkeret smelter.
Når sukkeret er smeltet og begynder at blive til karamel tages blandingen af panden og lægges udbredt på en tallerken, så den kan køle af uden at klumpe.
I en dyb dessertskål lægges først halvdelen af det ristede rugbrød.
Derover lægges æblegrød, eventuelt lidt syltetøj og et lag med det sidste rugbrød.
Øverst kommes et lag pisket fløde og der pyntes med revet chokolade.