Indbagt gedeost

Appetitvækker af små bidder gedeost indbagt i butterdej .

Den her opskrift er jeg egentlig ikke meget for at give fra mig. Den er så ustyrlig let
Og alligevel ser den flot ud og smager usædvanlig lækkert.

Der bruges:
Frisk hvid gedeost
Butterdej
Sammenpisket æg
Friske eller tørrede krydderurter, for eksempel salvie eller merian

Butterdejen rulles ud - ikke for tyndt.
Gedeosten deles i små klumper på størrelse med en hel valnød, uden skal.
Butterdejen skæres i stykker af en størrelse der passer til at pakke gedeosten ind i.
Gedeosten pakkes godt ind, placeres på bageplade med lukningen nedad, pensles og drysses med hakket kryddergrønt.

Bages 15 - 20 minutter til de er blanke og gyldne.